Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

I Tved Skoles SFO arbejder vi med trivsel, relationer, demokrati og rummelighed.

For at styrke fællesskabet og relationerne mellem børnene, har vi en samlet SFO på tværs af klassetrin og alder.

Om eftermiddagen tilbyder SFO´en mange spændende og meget forskellige værksteder. Værkstederne er både inde og ude, de er vilde og stille, udfordrende og afslappende, kreative, elektroniske og musikalske. Værkstederne udbydes af det pædagogiske personale ud fra de tanker, ønsker og ideer, som børnene fremlægger ved børnemøderne.

Børnemøderne er et af vores demokratiske grundlag, hvor både børn og voksnes emner og ideer, tages op og drøftes. Her kan tages alt op og afprøves i en trygge, tilpas udfordrende og demokratiske rammer.

Børnene kan selvfølgelig også vælge den kreative og frie leg. Vi har skønne, grønne udendørsområde med masser af plads til hulebygning, fysisk udfoldelse på fodboldbanen, hygge om bålet, udfordringer i det store klatrestativ, afslapning i sandkassen ect.  Indendørs kan børnene lege i de hyggelige ”kroge” med bygning af LEGO, kreative kugle baner, flotte perlemønstre, hyggesnak i køkkenet – det er egentlig kun hensynets til andre, vores fælles aftaler og fantasien, der sætter grænserne.

MorgenSFO:
Der serveres havregryn, cornflakes og knækbrød til de børn, der ikke har fået morgenmad
Husk at sige "Godmorgen" til en voksen, så vi er sikre på hvilke børn, der er kommet.

Dreng tager bolle i SFO